Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi (MCT) er en nyudviklet forståelse af de underliggende årsager til psykiske lidelser og behandling af disse. Tilgangen er forankret i en teori fremsat af Wells & Matthews (1994), oprindeligt omhandlende behandling af generaliseret angst, men senere hen udvidet som en generel behandlingstilgang (Wells, 1995; 2000). Tilgangen bygger på videnskabelig evidens fra en lang række studier. Metakognition er det aspekt af kognitionen, der kontrollerer de mentale processer og tænkning. De fleste personer har en direkte, bevidst oplevelse af metakognition. Eksempelvis når man oplever at være ude af stand til at huske et navn, men samtidig er sikker på, at navnet gemmer sig et sted i hukommelsen.

Dette fører til et metakognitivt stadie, der fremstår som en stærk følelse, en såkaldt ‘lige-på-tungen-oplevelse. Dette er et eksempel på hvordan metakognition fungerer i kraft af at informere om, at en bestemt information er lagret i hukommelsen, selvom man ikke kan fremkalde informationen lige der.

Metakognition kan endvidere indhente det glemte navn og skubbe det ind i bevidstheden, ofte når det mindst ventes. Selvom vi er bevidste omkring de dele af metakognitionen, der fungerer som i dette eksempel, fungerer størstedelen af den metakognition, der styrer vores tænkning og bevidste erfaring, i baggrunden.

En af egenskaberne ved psykiske lidelser såsom angst eller depression er, at tænkningen bliver svær at kontrollere og farvet på bestemte måder, der fører til forværring og vedligeholdelse af følelsesmæssigt ubehag. Mange klienter oplever at have mistet kontrollen over deres tanker og adfærd. En anden vigtig egenskab er, at personens tænkning og opmærksomhed bliver fikseret i mønstre af grubleri, dvælen ved sig selv og truende information. Metakognitiv terapi anerkender denne ændring i tankemønstre og opfatter den som særdeles central. I terapien får ændringen et navn: Det kognitive-opmærksomhedssyndrom (CAS, Cognitive-Attentional Syndrome). Mønstret består af bekymring, grubleri, fiksering af opmærksomhed på trusler, og coping-adfærd, som personen tror på vil hjælpe, men som ofte giver bagslag og vedligeholder det følelsesmæssige ubehag. CAS kontrolleres af metakogntioner og det er nødvendigt at fjerne CAS ved at hjælpe klienter med at udvikle nye måder at styre deres opmærksomhed på, nye måder at relatere til negative tanker og overbevisninger, og ved at omforme metakognitive overbevisninger, der giver anledning til uhensigtsmæssige tankemønstre. Denne tilgang er udviklet gennem specifikke måder at forstå og behandle lidelser såsom generaliseret angst, post-traumatisk stress (PTSD), obsessive-compulsive disorder (OCD), social angst, depression og helbredsangst.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) er en psykologisk behandlingsform, der effektivt er blevet anvendt på en lang række psykiske lidelser. Det er den bedst underbyggede psykologiske behandlingsform med over 300 publicerede/ studier. Tilgangen anbefales af National Institute for Clinical Excellence (NICE) til behandling af angst og depression og har også effekt på tværs af andre psykiske lidelser.

CBT/KAT er forankret i princippet om, at psykisk ubehag opstår gennem forstyrrelser og ensidighed i den måde hvorpå en person fortolker hændelser. Disse giver anledning til negative forståelser og vedligeholder og styrker uhensigtsmæssige overbevisninger. Herudover kan personens måde at opføre sig på skabe problemer ved at stille sig i vejen for effektiv problemløsning, ved at forstyrre selv-regulation og ved at forhindre eksponering for korrektive oplevelser. For eksempel forhindrer undgåelsen af frygtede situationer/ en person i at opdage at situationen/ ikke udgør en reel fare og fejlagtige antagelser omkring fare forbliver uændret og angsten fastholdes.

CBT/KAT indeholder en række specifikke modeller og tilgange til behandling af lidelser. Mange lidelses-specifikke modeller er nu tilgængelige, og behandling ud fra disse foretrækkes. Behandling af angst og depression varer typisk 12-14 sessioner, hvor terapeuten arbejder sammen med klienten for at undersøge og omforme de negative tanker, ensidigheder og adfærd der ligger til grund for symptomer. Hjemmearbejde er en del af behandlingen og består ofte af registrering af tanker, ændring af adfærdsmønstre, skematisering af aktivitet og udførelse af “adfærdseksperimenter” for at teste forvrængede overbevisninger.