SAD - Social angst

Metakognitiv terapi mod SAD

De fleste mennesker oplever social angst, som fx nervøsitet, når man skal tale foran et publikum(sceneskræk), usikkerhed, når man taler med fremmede, ubehag, hvis man bliver observeret, mens man udfører en opgave. For de fleste kan angsten og ubehaget håndteres, således at følelserne ikke nævneværdigt forstyrrer det personlige funktionsniveau. Ved social angst (SAD) fører nervøsitet, angst og undgåelse af sociale situationer til betydelig personlig lidelse og forstyrrelse i både social og arbejdsmæssig funktion.

Det primære kendetegn ved SAD er vedvarende frygt for at opføre sig på en måde, der fører til ydmygelse eller pinlighed i sociale situationer eller situationer, der har med præstation at gøre. Typisk betyder det en frygt for at vise bestemte symptomer, tegn på angst eller forfejlet præstation. Personen med SAD kan være meget bekymret for at rødme foran andre, at svede betydeligt, ryste, fremstå kedelig, lyde dum eller blive opfattet som mærkelig eller unormal. Ved udsættelse for sådanne situationer forekommer der næsten altid angst, og den kan udvikle sig til panikanfald.

Ved nogle tilfælde springer SAD ud af generthed og ængstelse i barndommen, men i andre tilfælde kan den opstå pludselig efter en ydmygende hændelse. Problemet kan forsvinde til tider, hvis personen ikke længere udsættes for den frygtede situation. SAD kan aktiveres af forandringer i livsstil såsom en forfremmelse til en position, der kræver offentlig tale.

Der kan være komplikationer med SAD som fx stof- eller alkoholmisbrug, når personen prøver at medicinere sig selv. Stoffer, alcohol eller kaffe kan derudover bidrage til SAD-symptomerne såsom rodmen, sveden eller rystelser.​

Med henblik på at diagnosticere SAD er det nødvendigt at udelukke andre årsager til angst og specifikke symptomer, som kan skyldes stoffer eller medikamenter. Nogle fysiske lidelser kan føre til symptomer, som er lig med SAD-symptomer. Fx kan tumorer, hjerte-kar problemer, hormonelle faktorer, diabetes og lidelser som Parkinson føre til vedvarende symptomer såsom rodmen, sveden eller rystelser. Se din læge for at udelukke mulige underliggende medicinske årsager til dine symptomer.

Metakognitiv terapi mod social angst

Forskellige behandlingsmetoder har været benyttet til at behandle social angst. Individuel og gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være mest effektivt af disse metoder. Undersøgelser viser tydeligt, at de nedsætter undgåelse og angst i sociale situationer, men frygt for negativ evaluering af andre og bekymringer inden sociale situationer bliver kun i moderat grad nedsat.

For nylig har metakognitiv teori været anvendt til at udvikle mere effektiv behandling af SAD, og der bliver aktivt forsket i dette ved MCT-Institute. I denne nye form for metakognitivt-fokuseret kognitiv adfærdsterapi fokuseres der på at nedsætte mængden af bekymringer før og efter sociale situationer, at ændre fokus for opmærksomheden under sociale situationer, og at udforske det forvrængede indre billede, som personerne, der lider af SAD, har af sig selv. Denne nye form for behandling er effektiv og producerer og nedsætter i en betydelig grad frygten for negative evalueringer og bekymringer om sociale situationer. Tilgangen er blevet undersøgt ved flere videnskabelige forsøg.​

​Yderligere læsning om metakognitiv terapi mod SAD

Ønsker du at se mere om de videnskabelige beviser for kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv-fokuseret kognitiv adfærdsterapi mod social angst kan du kigge her:

  • Clark DM, Ehlers A, McManus F et al (2003). Cognitive therapy versus fluoxetine in generalized social phobia: A randomized placebo-controlled trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, 1058-1067.
  • Heimberg, RG, Liebowitz MR, Hope DA (1998). Cognitive-behavioral group therapy versus phenlezine therapy for social phobia: 12-week outcome. Archives of General Psychiatry, 55, 1133-1141.
  • Wells A, White J & Carter K (1997). Attention training: Effects on anxiety and beliefs in panic and social phobia. Clinical Psychology and Psychotherapy, 4, 226-232.
  • Wells A & Papageorgiou C (1998). Social phobia: Effects of external attention on anxiety, negative beliefs and perspective taking. Behavior Therapy, 29, 357-370.
  • Wells A & Papageorgiou C (2001). Brief cognitive therapy for social phobia: A case series. Behaviour Research and Therapy, 39, 713-720.
  • Wells A & McMillan D (2004). Psychological treatment of social phobia. Psychiatry, 3:5, 56-60.
  • Metacognitive-based CBT or standard CBT is recommended for the treatment of SAD.

Om MCT-institute

Formålet med MCT-Institute Danish Branch er at tilvejebringe viden om metakognitiv terapi (MCT) i Danmark.
Her på siden kan du blive klogere på, hvad metakognitiv terapi er, og hvilke psykiske lidelser MCT især er effektivt imod.

kontaktoplysninger