Borderline personlighedsforstyrrelse

I ICD 11 beskrives personlighedsforstyrrelse ud fra sværhedsgrad og fremtrædende personlighedstræk. En borderline pattern specifier kan anvendes ved et vedvarende mønster med ustabile relationer, selvbillede og følelser samt markant impulsivitet. Mønstret kan være forbundet med stor lidelse og vanskeligheder i hverdagen, men ser forskelligt ud fra person til person.

Når følelser og relationer hurtigt bliver overvældende

Borderline personlighedsforstyrrelse forbindes ofte med intens følelsesmæssig reaktivitet, stærk frygt for afvisning, usikkerhed om selvbillede, konflikter i nære relationer og impulser, der kan opleves svære at bremse. Et blik, en forsinket besked eller en uenighed kan få meget stor betydning og sætte en kæde af tanker, følelser og handlinger i gang.

Det afgørende er ikke, at en person har kraftige følelser. Det afgørende er, hvad der sker, når følelserne eller de truende tanker tager over. Nogle kommer til at gennemgå samtaler igen og igen, overvåge andre menneskers signaler, forsøge at få vished eller træffe hurtige beslutninger for at slippe ud af den indre uro. På kort sigt kan det føles nødvendigt. På længere sigt kan det fastholde både alarm og konflikter.

Et metakognitivt perspektiv

Metakognitiv terapi, MCT, bygger på antagelsen om, at vedvarende psykisk belastning i høj grad holdes i gang af det kognitive opmærksomhedssyndrom, CAS. CAS omfatter bekymring, grubleri, trusselsmonitorering og strategier, der søger sikkerhed eller kontrol. Ved borderlineproblematikker kan CAS blandt andet vise sig ved at gennemspille konflikter i hovedet, lede efter tegn på afvisning, analysere intentioner og forsøge at få hurtig afklaring på, om relationen er sikker.

MCT arbejder derfor ikke primært med at bevise, at en tanke om afvisning er forkert. Arbejdet retter sig mod relationen til tanken: hvor meget tid den får, hvordan opmærksomheden styres, og hvilke svar man giver den. Målet er at skabe mere fleksibilitet, så en tanke eller en følelse kan være til stede uden automatisk at udløse lange analyser, tjekning eller handlinger, man senere fortryder.

Hvad kan fastholde mønstret?

Metakognitive overbevisninger kan gøre mental aktivitet svær at slippe. Det kan være oplevelsen af, at man skal analysere en konflikt for at forstå den, at man må holde øje med den anden for at undgå svigt, eller at en følelse bliver farlig, hvis den ikke kontrolleres med det samme. Når sådanne strategier bruges igen og igen, kan opmærksomheden blive snæver og trusselsrettet, samtidig med at personen mister adgang til mere hjælpsomme handlinger i situationen.

I MCT kan dette undersøges konkret: Hvad udløser tankespiralen? Hvad gør man for at føle sig sikker? Virker strategien på den lange bane? Og kan man øve sig i at flytte opmærksomheden og lade mentale hændelser passere uden at engagere sig i dem? Det er ikke passivitet. Det er en træning i at vælge respons frem for at blive drevet af den næste alarm.

Hvad viser forskningen?

Nordahl og Wells gennemførte i 2019 et fase to studie af MCT hos 12 patienter med borderline personlighedsforstyrrelse og tidligere alvorlige traumer. Studiet var et multiple baseline design og viste forbedringer på flere mål, herunder borderline relaterede symptomer, angst, depression, posttraumatiske symptomer, grubleri, bekymring og interpersonelle vanskeligheder. Det er et vigtigt direkte studie af Wells’ MCT ved borderlineproblematikker, men det er ikke et stort randomiseret studie. Resultaterne skal derfor forstås som lovende og som et grundlag for videre forskning.

En tidligere åben afprøvning af Nordahl pegede i samme retning. Derudover samlede en systematisk oversigt fra 2024 studier af MCT og interpersonelle problemer. Oversigten fandt forbedringer i interpersonelle vanskeligheder på tværs af et lille antal studier, herunder ét borderline studie. Samlet set er der et fagligt grundlag for at undersøge MCT ved borderlineproblematikker, men evidensgrundlaget er stadig mindre end ved de mest undersøgte angst og depressionslidelser.

Det er vigtigt at skelne Wells’ MCT fra metakognitiv interpersonel terapi, ofte forkortet MIT. MIT er en anden tilgang med et andet teoretisk udgangspunkt. Studier af MIT kan være interessante for feltet, men de er ikke dokumentation for MCT udviklet af Adrian Wells.

Behandling og faglig kvalitet

Ved borderlineproblematikker vil behandling ofte arbejde med relationer, følelsesmæssig overbelastning, selvskade eller impulsivitet, når det er en del af billedet, samt de tankeprocesser der holder alarmen i gang. MCT kan være en del af dette arbejde gennem målrettet træning i at reducere CAS og opnå mere fleksibel kontrol over opmærksomheden. Behandlingen bør være forankret i en klar formulering af de processer, der fastholder den enkeltes vanskeligheder.