Psykiske Lidelser
Metakognitiv terapi og diverse psykiske lidelser
Der findes i dag forskellige metakognitive behandlingsmanualer for følgende lidelser:
Depression
Omkring 15% af alle mennesker på et eller andet tidspunkt i livet kommer til at lide af depression. MCT mod depression er baseret på den idé, at depression bliver vedligeholdt af uhensigtsmæssige og nærmest ukontrollerbare tankemønstre, domineret af grublerier og overdreven selvfokuseret opmærksomhed mod tanker og følelser.
Generaliseret angst (GAD)
Bekymringer er en kæde af negative tanker og overbevisninger. Metakognitiv terapi mod GAD er kortvarig og består af at identificere og udfordre underliggende overbevisninger om bekymringer og at lære nye og mere effektive måder at forholde sig til negative tanker på. Denne behandlingsform har vist sig at føre til forbedringsrater på 70-80%.
Obesessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
Metakognitiv terapi mod obesessiv-kompulsiv lidelse fokuserer på de overbevisninger, som personen, der lider af OCD, har om betydningen og meningen med obsessioner og kompulsioner. Behandlingen fokuserer også på at udvikle nye fleksible måder at opleve obsessioner på, som nedsætter deres subjektive betydning og den lidelse, de forårsager.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Metakognitiv terapi mod obesessiv-kompulsiv lidelse fokuserer på de overbevisninger, som personen, der lider af OCD, har om betydningen og meningen med obsessioner og kompulsioner. Behandlingen fokuserer også på at udvikle nye fleksible måder at opleve obsessioner på, som nedsætter deres subjektive betydning og den lidelse, de forårsager.
Social angst (SAD)
Metakognitiv terapi mod obesessiv-kompulsiv lidelse fokuserer på de overbevisninger, som personen, der lider af OCD, har om betydningen og meningen med obsessioner og kompulsioner. Behandlingen fokuserer også på at udvikle nye fleksible måder at opleve obsessioner på, som nedsætter deres subjektive betydning og den lidelse, de forårsager.
Læs videre om symptomer og behandling
De enkelte oversigter er skrevet som faglig information og kan ikke erstatte en individuel vurdering. Symptomer kan ligne hinanden på tværs af lidelser, og det er derfor vigtigt at tale med en autoriseret sundhedsfaglig person, hvis du er i tvivl, har det svært eller er i akut krise.
Oversigterne bygger på MCT-I’s faglige materiale og videnskabelig litteratur. Se blandt andet en randomiseret undersøgelse af MCT ved GAD, en randomiseret undersøgelse af MCT ved depression og en systematisk gennemgang. Læs også om uddannelsesvejen hos MCT Institute.
Helbredsangst
Helbredsangst kan indebære vedvarende opmærksomhed på kropslige fornemmelser, gentagne tjek eller søgning efter beroligelse. En faglig vurdering er vigtig, fordi fysiske symptomer altid skal tages alvorligt.
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser kan påvirke forholdet til mad, krop og selvværd. Den rette hjælp afhænger af både symptomer, fysisk helbred og trivsel, og bør altid vurderes af sundhedsfaglige personer.
Emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Intense følelser, ustabile relationer eller impulsive handlinger kan være meget belastende. En individuel vurdering og en tryg behandlingsplan er afgørende.