OCD – Obesessiv-kompulsiv lidelse

OCD set fra et metakognitivt perspektiv

Uønskede, mærkelige eller skræmmende tanker er almindelige menneskelige oplevelser. Ved OCD får tanken ofte en særlig betydning: den kan opleves som et tegn på fare, ansvar eller moralsk risiko. Det er derfor ikke kun tankens indhold, men personens fortolkning af den og de efterfølgende forsøg på at håndtere den, der bliver afgørende.

I den metakognitive model aktiverer en påtrængende tanke ofte CAS: overvågning af tanken, analyse af hvad den betyder, forsøg på at undertrykke den og ritualer eller neutralisering. Det kan være at vaske, tjekke, gentage, søge forsikring eller gennemføre mentale modritualer. Strategierne giver ofte en kortvarig lettelse, men lærer samtidig sindet, at tanken var vigtig og farlig.

Hvad holder OCD i gang?

Metakognitive overbevisninger ved OCD kan handle om tanker og ritualer: “Hvis jeg ikke kontrollerer tanken, kan den blive sand”, “jeg må gøre noget for at forhindre skade” eller “jeg kan ikke stoppe, før det føles rigtigt”. Særligt vigtigt er overbevisninger om tankefusion, behovet for tankekontrol og behovet for at opnå en særlig stopfølelse eller sikkerhed.

Når personen scanner efter tvivl og fare, bliver den indre oplevelse mere fremtrædende. Når ritualet bagefter bruges som svar, opstår en selvforstærkende cyklus. MCT fokuserer derfor på processen med at engagere sig i og kontrollere tanken frem for at bevise, at tankens indhold er forkert.

Hvordan arbejder metakognitiv terapi?

MCT undersøger, hvad der sker, når en tvangstanke får lov til at være der uden analyse, undertrykkelse eller neutralisering. Gennem detached mindfulness og adfærdseksperimenter trænes evnen til at registrere tanken uden at behandle den som en ordre, en fare eller et signal om ansvar.

Der arbejdes også med de metakognitive regler, der får ritualerne til at føles nødvendige. Målet er ikke at fjerne alle uønskede tanker. Målet er at reducere den tid og kontrol, der bindes i responsen på dem, så tankerne mister deres særlige magt og hverdagen igen bliver styret af handlinger frem for ritualer.

Hvad viser forskningen?

I et randomiseret studie sammenlignede Exner og kolleger tolv ugentlige sessioner med MCT og eksponering med responshindring, ERP, hos 74 ambulante patienter med OCD. MCT var ikke ringere end ERP ved behandlingens afslutning på det primære OCD mål, og MCT gruppen havde en større reduktion i situationsangst. En tidligere pilotundersøgelse viste også, at MCT og ERP påvirkede OCD specifikke metakognitive overbevisninger.