Depression

Depression set fra et metakognitivt perspektiv

Depression er ikke blot en samling negative tanker. Mange mennesker med depression beskriver en oplevelse af at blive fanget i mentale processer, der fortsætter længe efter en udløsende tanke, følelse eller hændelse. En tanke som “jeg fejler” eller “det bliver aldrig bedre” bliver ikke kun registreret. Den sætter ofte en længere kæde i gang af analyser, selvkritik, sammenligninger, forsøg på at finde en forklaring og gentagen gennemgang af fortidens fejl.

I metakognitiv terapi kaldes dette mønster det kognitive opmærksomhedssyndrom, CAS. Ved depression viser CAS sig ofte som grublerier, selvfokuseret opmærksomhed, trusselsmonitorering og strategier som tilbagetrækning eller undgåelse. Processerne kan føles som problemløsning, men de fastholder opmærksomheden på nederlag, tab og utilstrækkelighed og begrænser kontakt med resten af livet.

Hvad holder depressionen i gang?

Den metakognitive model lægger vægt på overbevisninger om selve tænkningen. Nogle oplever eksempelvis, at de må gruble for at forstå sig selv, lære af fejl eller undgå at gentage dem. Andre oplever grublerierne som ukontrollerbare eller farlige: “Hvis jeg først starter, kan jeg ikke stoppe”, eller “jeg bliver aldrig rask, hvis jeg ikke finder forklaringen”. Når begge typer overbevisninger er aktive, bliver grubleriet både fristende og svært at slippe.

Selvfokus kan samtidig gøre humøret og de kropslige fornemmelser til en løbende målestok for, om dagen går godt nok. Det giver mindre mental plads til omgivelser, aktiviteter og relationer. På den måde bliver depressionen ofte mere pinefuld, ikke fordi der er noget forkert ved at have en negativ tanke eller en trist følelse, men fordi et vedvarende mønster af mental bearbejdning holder tilstanden aktiv.

Hvordan arbejder metakognitiv terapi?

I MCT arbejder man med at opdage skiftet fra en almindelig negativ tanke til langvarig grubleri og selvfokus. Terapien undersøger, om grublerier faktisk giver den afklaring, kontrol eller beskyttelse, som de lover. Gennem opmærksomhedstræning, detached mindfulness og konkrete adfærdseksperimenter øves en mere fleksibel respons: at lade tanker være til stede uden at følge dem ind i analyser og mentale forsøg på at opnå fuld vished.

Der arbejdes også direkte med de positive og negative metakognitive overbevisninger, som driver mønsteret. Målet er ikke at fremkalde positive tanker eller argumentere imod hver enkelt negativ tanke. Målet er at reducere den tid og opmærksomhed, der bindes i grublerier og selvovervågning, så humør og handlemuligheder igen kan ændre sig.

Hvad viser forskningen?

Forskningen i MCT ved depression omfatter både kontrollerede studier og direkte sammenligninger med kognitiv adfærdsterapi. I et randomiseret ventelistekontrolleret studie fandt Hagen og kolleger markant større reduktioner i depressive symptomer efter ti MCT-sessioner end i ventelisteperioden; resultaterne blev fastholdt ved opfølgning. I et større randomiseret studie sammenlignede Callesen, Reeves, Heal og Wells MCT med CBT hos voksne med depression. Studiet rapporterede bedre resultater for MCT på de centrale depressionsmål ved opfølgning.

Studierne er vigtige, fordi de undersøger en behandling, der målretter processer som grublerier, opmærksomhed og metakognitive overbevisninger. De siger ikke, at alle depressioner er ens, men de understøtter, at disse processer er relevante behandlingsmål ved depression.