GAD – Generaliseret angst

Generaliseret angst set fra et metakognitivt perspektiv

Ved generaliseret angst er problemet ofte ikke, at en enkelt bekymring opstår. Problemet er, at bekymringen bliver starten på en lang mental kæde. En almindelig usikkerhed om helbred, økonomi, familie eller arbejde kan hurtigt udvikle sig til spørgsmål som “hvad nu hvis?”, scenarier om alt der kan gå galt og forsøg på at sikre sig mod enhver mulig risiko.

Den metakognitive model beskriver dette som et mønster af vedvarende bekymring, trusselsmonitorering og kontrolforsøg. Bekymringerne kan føles ansvarlige og nyttige, fordi de giver en oplevelse af at være forberedt. Samtidig kan de opleves som ukontrollerbare og farlige. Det er netop kombinationen af “bekymring hjælper mig” og “jeg kan ikke stoppe bekymringen” der kan fastholde lidelsen.

Hvad holder angsten i gang?

CAS ved generaliseret angst omfatter typisk vedvarende bekymring, scanning efter tegn på fare, gentagen søgen efter beroligelse og mentale forsøg på at få kontrol. Nogle udsætter beslutninger, undgår situationer eller tjekker information igen og igen. Strategierne virker ofte umiddelbart som en beskyttelse, men de lærer samtidig sindet, at usikkerhed er farlig og kræver konstant mental opmærksomhed.

Et centralt element er metakognitive overbevisninger. Positive overbevisninger kan være, at bekymring forebygger problemer eller viser omsorg. Negative overbevisninger kan være, at bekymring er ukontrollerbar, skadelig eller et tegn på at miste grebet. Når disse overbevisninger står uimodsagt, bliver bekymringen både en strategi og en trussel i sig selv.

Hvordan arbejder metakognitiv terapi?

MCT hjælper personen med at opdage, hvornår en relevant tanke glider over i ukontrolleret bekymring. Der arbejdes med fleksibel opmærksomhed, detached mindfulness og bevidst udsættelse af bekymringer. På den måde undersøges det i praksis, om bekymring faktisk er nødvendig for at håndtere hverdagen, og om den er så ukontrollerbar, som den føles.

Behandlingen handler ikke om at garantere, at der aldrig sker noget vanskeligt. Den handler om at træne evnen til at møde usikkerhed uden at lade den styre timer af mental aktivitet. Når tiden i bekymring, trusselsmonitorering og kontrolforsøg reduceres, får angstreaktionen bedre mulighed for at falde til ro.

Hvad viser forskningen?

GAD er det område, hvor MCT har et omfattende forskningsgrundlag. I et randomiseret studie sammenlignede Wells og kolleger MCT med anvendt afspænding og fandt bedre resultater for MCT ved afslutning og ved opfølgning. I et større randomiseret studie af Nordahl, Hjemdal, Solem og kolleger blev MCT sammenlignet med CBT og venteliste. Begge behandlinger hjalp, men MCT gav højere recovery rate end CBT, og forskellen var fortsat til stede ved toårsopfølgning.

Nyere forskning understøtter også MCT som en lovende tilgang. Et randomiseret pilotstudie fra primærsektoren fandt store reduktioner i bekymring i begge behandlingsgrupper, med større gennemsnitlig forbedring i MCT-gruppen. Resultaterne peger samlet på bekymring og metakognitive overbevisninger som centrale og konkrete behandlingsmål.