PTSD – Posttraumatisk stresslidelse

PTSD set fra et metakognitivt perspektiv

Efter en voldsom hændelse kan minder, billeder, lyde og kropslige fornemmelser dukke op uden varsel. I et metakognitivt perspektiv er det ikke alene tilstedeværelsen af disse påmindelser, der forklarer, hvorfor PTSD bliver vedvarende. Det afgørende er ofte, hvad personen begynder at gøre, når en påmindelse opstår: overvåge sin indre tilstand, analysere hvad hændelsen betyder, undertrykke minder, undgå situationer og forsøge at sikre sig mod enhver mulig fare.

Disse strategier er forståelige forsøg på at få kontrol. Men når opmærksomheden hele tiden bruges på at tjekke for trussel og bearbejde traumet mentalt, kan alarmsystemet blive holdt aktivt. Minderne får mere plads, uroen stiger, og personen får mindre erfaring med, at tanker, billeder og kropslige reaktioner kan komme og gå uden at kræve en handling.

Hvad kan holde tilstanden i gang?

Metakognitive overbevisninger kan være, at man skal gennemgå traumet for at forstå det, at man skal holde vagt for at være sikker, eller at traumeminder er ukontrollerbare og farlige. De kan drive både vedvarende grublerier og undgåelse. I den metakognitive model ses disse processer som dele af CAS: et mønster af tænkning, opmærksomhed og coping, der forlænger oplevelsen af aktuel fare.

Det betyder ikke, at traumet ikke havde betydning. Tværtimod tager MCT den vedvarende oplevelse af fare alvorligt. Fokus er at hjælpe personen med at ændre de mentale processer, som fortsat holder alarmsystemet i gang her og nu.

Hvordan arbejder metakognitiv terapi?

MCT arbejder med at skelne mellem at lægge mærke til en traumepåmindelse og at engagere sig i den med analyse, kontrol eller undgåelse. Gennem opmærksomhedstræning og detached mindfulness øves en respons, hvor tanker og minder kan være til stede uden at blive startskuddet til timer af mental bearbejdning.

Der arbejdes samtidig med de antagelser, der gør trusselsmonitorering og undgåelse nødvendige. Behandlingen undersøger konkret, om personen kan lade minder og ubehag være der i korte, planlagte perioder uden at overvåge, neutralisere eller analysere dem. Målet er at reducere den vedvarende følelse af aktuel trussel og genvinde fleksibel opmærksomhed i hverdagen.

Hvad viser forskningen?

Wells og Colbear gennemførte et kontrolleret pilotstudie med voksne med kronisk PTSD. Deltagerne modtog op til otte MCT-sessioner eller stod på venteliste. MCT-gruppen havde signifikante reduktioner i PTSD, depression og angst efter behandlingen, og forbedringerne blev fastholdt ved opfølgning. Studiet var lille og foreløbigt, men det viste, at en MCT-tilgang rettet mod vedligeholdende tanke og opmærksomhedsprocesser er relevant at undersøge videre.