Spiseforstyrrelser

I ICD 11 omfatter spiseforstyrrelser vedvarende forstyrrelser i spisemønstre og vægt eller kropsrelateret adfærd, som påvirker fysisk helbred eller psykisk og social funktion. Anoreksi, bulimi, overspisningslidelse og undgående eller restriktiv fødeindtagelse kan se meget forskellige ud, men fælles kan være, at mad, krop og vægt får en meget stor plads i opmærksomheden.

Når mad og krop bliver centrum for opmærksomheden

For nogle starter det med et ønske om at ændre vægt, spise mere regelmæssigt eller få kontrol. Med tiden kan måltider, kropsfornemmelser, spejle, kalorier eller tal på vægten blive signaler, der sætter lange kæder af tanker i gang. Man kan analysere, kontrollere, sammenligne, planlægge eller tjekke i håb om at opnå ro og sikkerhed. Problemet er, at disse strategier ofte fastholder fokus på det, man netop forsøger at få på afstand.

Spiseforstyrrelser er ikke et spørgsmål om manglende viljestyrke. De er komplekse tilstande, hvor adfærd omkring mad kan få en central funktion i reguleringen af følelser, selvvurdering og oplevelsen af kontrol. Derfor må en faglig forståelse rumme både de konkrete spisemønstre, fysisk helbred, relationer og de mentale processer, der holder mønstret aktivt.

Et metakognitivt perspektiv

Metakognitiv terapi retter ikke opmærksomheden mod at afgøre, om hver tanke om mad, krop eller vægt er sand. I stedet undersøges, hvad der sker efter tanken. Hvis en tanke som “jeg har spist for meget” fører til timevis af grubleri, spejltjek, kropssammenligning eller behov for at få vished, bliver tanken en startknap for et større mentalt mønster.

I MCT beskrives dette som kognitivt opmærksomhedssyndrom, ofte forkortet CAS. CAS består blandt andet af vedvarende bekymring og grubleri, trusselsmonitorering og strategier, der forsøger at skabe sikkerhed eller kontrol, men som kan holde fokus fastlåst. Ved spiseforstyrrelser kan det vise sig som en nærmest konstant overvågning af kroppen, måltider, appetit, kropsform eller andres reaktioner.

Hvad kan fastholde lidelsen?

En person kan for eksempel tro, at det er nødvendigt at analysere hvert måltid for at undgå at miste kontrollen, eller at kropskritiske tanker skal besvares med mere planlægning og kontrol. Andre kan opleve, at man må holde konstant øje med kroppen for at forhindre afvisning, skam eller fejl. Sådanne antagelser kan gøre det svært at lade tanker passere, fordi kontrol føles som den eneste sikre løsning.

Et metakognitivt arbejde kan derfor fokusere på fleksibel styring af opmærksomheden, mindre tid brugt på grubleri og tjekning og afprøvning af, om tanker kan være til stede uden at skulle løses. Det ændrer ikke behovet for at arbejde med ernæring, vægtstabilisering eller fysisk helbred, når det er nødvendigt. Ved alvorlige spiseforstyrrelser indgår MCT derfor typisk som del af et samlet og tværfagligt behandlingsforløb.

Hvad viser forskningen?

Forskningen peger på, at metakognitive overbevisninger og behovet for at kontrollere tanker hænger sammen med spiseforstyrrelsessymptomer. Tecuta og kolleger fulgte ambulante patienter og fandt, at ændring i oplevelsen af et behov for tankekontrol hang sammen med forbedring i flere symptommål under behandling. Det viser ikke i sig selv, at MCT alene er en etableret behandling for alle spiseforstyrrelser, men det understøtter, at metakognitive processer er klinisk relevante.

Den direkte evidens for Wells’ MCT ved spiseforstyrrelser er fortsat under udvikling og mindre omfattende end evidensen for angst og depression. Nyere studier af metakognitive træningsprogrammer og metakognitive interpersonelle tilgange undersøger blandt andet perfektionisme, kognitiv fleksibilitet og interpersonelle mønstre. Disse er beslægtede, men ikke det samme som MCT udviklet af Adrian Wells. Den faglige skelnen er vigtig, når man læser studierne.

Fioravanti og kolleger har eksempelvis afprøvet en metakognitiv interpersonel tilgang sammen med spiseforstyrrelsesspecifikke kognitive teknikker i et mindre randomiseret studie. Balzan og kolleger har undersøgt et metakognitivt træningsprogram hos unge med anoreksi. Begge bidrager til feltet, men kan ikke uden videre tages som dokumentation for Wells’ MCT. De peger snarere på et voksende forskningsområde, hvor kontrol, fleksibilitet og metakognitive processer undersøges mere systematisk.

Behandling med fokus på kvalitet

Et godt behandlingsforløb starter med en præcis forståelse af, hvordan spisemønstre, kropsfokus og mentale strategier hænger sammen for den enkelte. Når fysisk helbred er påvirket, er medicinsk og ernæringsfaglig vurdering en vigtig del af behandlingen. Den metakognitive del kan herefter bruges til at arbejde med den vedvarende tankeaktivitet og den trusselsrettede opmærksomhed, som kan gøre lidelsen mere indgribende i hverdagen.