Helbredsangst

Helbredsangst set fra et metakognitivt perspektiv

Kropslige fornemmelser og tanker om helbred er almindelige. Ved helbredsangst bliver de ofte startpunktet for en længere proces med scanning, søgning efter tegn, analyser og forsøg på at opnå sikkerhed. En lille fornemmelse kan hurtigt blive fortolket som et faresignal, og opmærksomheden låses til kroppen og mulige sygdomstegn.

I MCT er fokus på CAS: bekymring om sygdom, konstant kropslig monitorering, internetresearch, beroligelsessøgning og undgåelse. Strategierne kan give en kort lettelse, men øger ofte usikkerheden på længere sigt, fordi de gør kroppen til et konstant overvågningsprojekt.

Hvad holder helbredsangsten i gang?

Metakognitive overbevisninger kan være, at man må være på vagt for at opdage sygdom i tide, at bekymring er ansvarlig, eller at helbredstanker er ukontrollerbare. Når disse antagelser er aktive, bliver enhver kropslig variation potentielt vigtig. Den vedvarende opmærksomhed gør fornemmelser mere tydelige og styrker oplevelsen af fare.

Hvordan arbejder metakognitiv terapi?

MCT undersøger, om overvågning, tjek og beroligelse faktisk giver den tryghed, de lover. Gennem opmærksomhedstræning, detached mindfulness og planlagte ændringer i sikkerhedsstrategier trænes evnen til at registrere en fornemmelse eller tanke uden straks at starte analyse og kontrol. Målet er at reducere helbredets plads som konstant mental trussel.

Hvad viser forskningen?

Systematiske oversigter viser en stabil sammenhæng mellem metakognitive overbevisninger og helbredsangst samt somatisk belastning. En nyere meta analyse fandt særligt stærke sammenhænge mellem negative metakognitive overbevisninger og helbredsangst. Dette understøtter MCT modellens fokus på bekymring, opmærksomhed og sikkerhedsadfærd som relevante behandlingsmål.